Velkommen

Vi er en interesseorganisation (NGO) for børn - Børn er selvstændige rettighedshavere i samfundet med ret til ordentlige rammer i deres hverdag: Ret til et trygt, sundt og godt liv i trivsel!

Vær med til at give børnene en stemme!
Børnenes bureau t-shirt

Vær med!

Blive medlem i dag og vær med til at sikre små børns rettigheder i Danmark.
Vær med
Børnenes Bureau Hand

Vores overordnede mål

I Børnenes bureau er vores overordnede mål, at børn (0-18 år) anerkendes som selvstændige rettighedshavere i samfundet. Det betyder, at reguleringen af børns liv sker med udgangspunkt i en urokkelig målsætning om, at børn har rettigheder og skal trives. Med andre ord må børns liv - børns ret og adgang til trivsel - aldrig reduceres til et spørgsmål om skiftende politisk velvilje og vilkårlig lovgivning.

Vision

Vores vision er, at staten skal sikre børns trivsel:

  • Sikre at børns rettigheder er integreret overalt i samfundsindretningen - dvs. at børns rettigheder inddrages i alle aspekter af alle beslutninger og i alle samfundslag.
  • Sikre at børns trivsel anerkendes som en succes i sig selv - dvs. at børns trivsel ikke behøver at give et positivt monetært afkast.
  • Sikre at barnets tarv tæller mest, når der laves politik på Christiansborg og i kommunerne - dvs. at ved konfliktende hensyn, der vejer hensynet til barnets trivsel, udvikling og sundhed tungest.
  • Sikre at Børnekonventionen inkorporeres som en del af dansk ret.

Målgruppe

Alle de sager, vi beskæftiger os med, har det til fælles, at børns trivsel på én eller anden måde berøres. De fleste af vores sager har vedrørt det almene børneområde, som i de seneste år har været domineret af mistrivsel, bl.a. afstedkommet af mangelfulde ressourcer i børnenes hverdag. Vores sager er dog ikke begrænset til det almene område, og det er vigtigt for os, at samfundet anerkender, at børns rettigheder gælder ALLE børn: Børn derhjemme, i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, gymnasie, kostskole, plejefamilie, opholdssted, hvis børn lever med fysisk eller psykisk handicap, søger asyl, er religiøse eller ej, osv. osv. Uanset hvem og hvor barnet er - ALLE BØRN har ret til et sundt, trygt og godt liv i trivsel.

Mærkesager

Vi har flere mærkesager. Gennem en årerække har vi bl.a. kontinuerligt lagt politisk pres på: 

Børns ret til omsorg under almen sygdom

Minimumsnormeringer, sikring af pædagogandel og klageadgang

Bedre barselsregler - forlængelse af barslen

Indsats mod budgetnedskæringer

Arbejdsmetode

Børnenes bureau blev stiftet i 2019, og vores team har over ti års erfaring med politisk arbejde. Vores fundament er rettighedsbaseret jura og lægefaglig evidens. Alt vores arbejde sker i lyset af Børnekonventionens principper. Vi har fagpolitisk ekspertise på børne-, social- og sundhedsområdet og erfaring med politisk beslutningsproces og lobbyarbejde. Vores arbejdsmetode er det, vi kalder lovprocessuel aktivisme. Det betyder, at vi overvåger og analyserer politiske beslutninger og processer og reagerer, når en politisk linje direkte eller indirekte påvirker børneområdet. Vi laver politisk lobby, høringssvar, debatoplæg,  rapporterer til FN og meget mere, og vi vejleder også græsrodsaktører og indgår i samarbejder - alt sammen med henblik på at sætte børns rettigheder på agendaen: Altså børns ret til et sundt og godt liv i trivsel.

Vær med os - bliv medlem!

Her på vores side kan du læse mere om vores sager, og du kan også selv blive medlem og en del af foreningens arbejde. Hvis du har en interessant profil og ønsker at bidrage med udarbejdelse/udbredelse af vores bidrag, så vil vi helt sikkert gerne snakke med dig over en kop kaffe! Sign up til vores nyhedsbrev, så kontakter vi dig.

En del af vores løbende opdateringer og kampagner kører via de sociale medier. Følg os på Facebook, Instagram og Twitter!

Børnenes bureau er uafhængig af partipolitiske og organisatoriske særinteresser og uafhængig af religiøs overbevisning.

Vores høringssvar om minimumsnormeringer

Vi har den 24. september 2021 afsendt Børnenes bureaus høringssvar til lovforslaget om minimumsnormering.

Der er tale om en ny lov, som fejler på stort set alle punkter. Her til højre kan du downloade hele vores kritiske høringssvar og også vores 10 anbefalinger til, hvordan børnene sikres en vandtæt lovgivning med nok voksenkontakt.

Vores høringssvar om minimumsnormeringer
Læs vores brev til Folketinget
Læse vores brev til Folketing
Alle artikler

Læs om vores arbejde

FAQs
Har Danmark ikke indført Børnekonventionen og sikret børnenes rettigheder?

Nej, Danmark har kun ratificeret Børnekonventionen ikke inkorporeretden i dansk lovgivning. Det vil sige den ikke har samme status som andre love –og derfor ikke kan få forrang. At tage børnenes tav over eks. Budgetloven.  

Er normeringer virkelig et problem for børnene?

Ja det er derfor vi taler om minimumsnormeringer ikke kun normering. Dokumentar, hundredvis af personlige anekdoter. Mangler på timer og overvågning, i Norge dødsfald og vi skal også tænke ind sikkerheden. 1:3 og 1:6– Altså har de fleste en forventning til at hvis man siger der er tre 1 årige per voksen så er det sådan – men historien siger noget andet.

Er normeringstallet opgjort forkert af Dansk Statistik?

Nej, ikke hvis det tal man leder efter, ikke har noget medvarme hænder til børnene at gøre. Men hvis man derimod leder efter et retvisendetal for normeringstallene, så kan Dansk Statistik ikke bruges til noget, da deindeholder sygdom, administration og mange andre timer der ikke vedrører børnene.Det har direktør xx yy fra dansk statistik selv udtalt den YY/yy-xx

Er der ikke lige allokeret 500 millioner ekstra til normeringer fra regeringen?

Jo, og det var da en god start og vi var glade – indtil vihørte om Billundsfinten. For realiteten var at flere kommuner fjernede pengefra området, samtidig med at de øremærkede blev tilført området. I nogen kommunerblev det endda til et regnestykke er ikke var i børnenes favør. Og hvis vi skalvære helt ærlige så er det 2 milliarder der skal til for at ramme et minimum!

se alt

Tag kontakt til Børnenes bureau

Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller bidrag.