Børnekonventionen blev vedtaget den 20. november 1989 på FN's generalforsamling. 196 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen, og den er dermed den mest udbredte menneskerettighedstraktat. Ud af FN' s medlemslande er det kun USA, der ikke har tiltrådt konventionen. Danmark tiltrådte - ratificerede - Børnekonventionen i 1991 og har derfor pligt til at efterleve konventionen. Børnekonventionen består af 54 artikler, der hver især giver børn (0-18 år) rettigheder af forskellig art med udgangspunkt i princippet om barnets bedste.
I Borgerforslaget Inkorporering af FN's børnekonvention i Dansk lovgivning (borgerforslag.dk) henvises til problemer med sagsbehandlingen af børn, særligt handicappede børn, udsatte grønlandske børn i Danmark og problemer med respekten for mindreårige asylansøgeres og flygtninges rettigheder.
Borgerforslaget refererer til bogen ”Incorporating the UN Convention on the Rights of the Child” (Cambridge University Press) og kapitlet om Norge, der er skrevet af professor Kisten Sandberg, som er tidligere formand for FN’s Børnekomité. Det fremgår, at inkorporeringen i Norge har givet konventionen en stærk placering i lovgivningen, og der har efterfølgende kun været få kritiske stemmer.
Regeringen har følt sig mere forpligtet end tidligere, og da konventionen blev forpligtende for de lokale myndigheder, førte det også til, at Børne- og Familieministeriet udarbejdede en konkret vejledning til kommunerne om anvendelsen af bestemmelserne. Advokaters opmærksomhed på Børnekonventionen blev voldsomt forøget efter inkorporeringen, og der er flere referencer til Børnekonventionen i retssager over de senere år.
Det er formodningen, at en inkorporering vil gøre det lettere at adressere de massive problemer med børns rettigheder i sagsbehandlingen af børn i Danmark.
Børnenes bureau har desuden foretaget sin egen analyse i forhold til det almene børneområde, hvor vi har gennemgået diverse høringssvar og lovforarbejder. Vi kan bl.a. konstatere, at der i Norge i meget videre omfang end i Danmark henvises til Børnekonventionen af både børneorganisationer men også af den norske regering selv og ombudsmandsinstitutioner, når der tages stilling til politiske initiativer.
Det ser endvidere ud til, at børn i højere grad end i Danmark fremstilles som selvstændige rettighedshavere helt ned til vuggestue- og børnehavealderen, og at børns trivsel i højere grad behandles som en egentlig rettighed. Dette både overordnet i politisk regi men også "på gulvet" vedr. fx fokus på mobning og pædagogisk inddragelse af børns medbestemmelse i dagligdagen, hvor der i høringsmateriale mv. flittigt henvises til Børnekonventionens principper. Børnekonventionens princip om barnets bedste blev fx også anvendt som selvstændigt argument for at indføre den norske lovgivning om minimumsnormeringer.
Herudover mener vi i Børnenes bureau, at Børnekonventionen indeholder en pligt til, at de offentlige budgetter er tilstrækkelige til at realisere børns rettigheder, og at budgetterne skal være reelle og transparante. Børnenes bureau finder dermed, at Børnekonventionen kan anvendes som løftestang til at sikre børneområdet fyldestgørende ressourcer.
Norge, Sverige, Finland, Island har alle inkorporeret Børnekonventionen – Danmark er dermed det eneste nordiske land, der endnu ikke har inkorporeret konventionen. Tyskland, Frankrig, Holland, Irland og Spanien har ligeledes inkorporeret konventionen i den nationale lovgivning.
Nu bliver det lidt sort, men for at forstå, hvordan vi kan have en konvention, som gælder, men som så alligevel ikke gælder helt, så skal man dykke lidt ned i indretningen af det danske system.
På et overordnet plan påser Danmark løbende, at dansk lovgivning lever op til Børnekonventionens forpligtelser, og danske domstole og forvaltninger fortolker og anvender så vidt muligt dansk ret på en måde, så Børnekonventionen overholdes.
Danmark har dog et såkaldt ”dualistisk system”, hvilket – groft sagt – betyder, at det først og fremmest er de danske love, der gælder. For at Børnekonventionen kan bruges direkte, når danske domstole og forvaltninger skal træffe afgørelser om børn, er det derfor nødvendigt, at Børnekonventionen gennemføres og gøres til en del af dansk ret. Ellers gælder den kun på en slags pseudo-måde, hvor den altså ikke kan bruges helt alligevel.
I Norge har man inkorporeret Børnekonventionen via en lov, som hedder ”Menneskerettighedsloven”. Den norske Menneskerettighedslov opremser en række konventioner, herunder Børnekonventionen. Menneskerettighedsloven fastslår specifikt, at hvis der er modstrid mellem Børnekonventionen og en anden norsk lov, så er det Børnekonventionen, der skal have førsteprioritet. Helt lavpraktisk betyder det, at domstolene og forvaltningen skal give Børnekonventionens bestemmelser forrang og tilsidesætte norske love og forvaltningspraksis, hvis der er tvivl om, hvad der gælder.
Kritikere siger, at en inkorporering af Børnekonventionen vil overføre politisk magt fra Folketinget til domstolene, fordi de danske domstole og myndigheder i sager om børn i højere grad vil kunne læne sig op ad Børnekonventionens bestemmelser og måske også bruge udtalelser fra fx FN’s Børnekomité. FN’s Børnekomité består af 18 eksperter, som udtaler sig om, hvordan Børnekonventionen skal forstås og også periodisk udtaler sig om, om Danmark gør det godt eller skidt på børneområdet.
Kritikere af Børnekonventionen kan ikke lide, at Børnekonventionen på den måde indirekte kan komme til at påvirke dansk politik ved at få indflydelse på det sociale og økonomiske område, og fx også indflydelse på udlændingeområdet. Man er med andre ord bange for, at barnets tarv kommer til at fylde for meget i dansk politik, fordi domstolene kan bruge Børnekonventionen i stedet for de ting, som politikerne beslutter.
I 2012 nedsatte den daværende regering (S, RV, SF) et "Menneskeretsudvalg", som skulle vurdere hensigtsmæssigheden af at inkorporere forskellige rettighedskonventioner. Kritikere henviser ofte til, at udvalget netop diskuterede risikoen for en magtforskydning mellem Folketinget og domstolene.
Børnenes bureau gør i denne sammenhæng opmærksom på, at ud af de 15 medlemmer, der deltog i menneskeretsudvalget, var der 6 medlemmer, der anbefalede en egentlig inkorporering, 4, der ikke anbefalede det, og faktisk hele 5, der undlod at tage stilling, fordi disse medlemmer var udpeget af regeringen…
Der er massive problemer med sagsbehandlingen af børn i Danmark, børnefattigdom, og mistrivslen blandt småbørn, børn og unge er skyhøj både på det almene og det specialiserede område.
Børns rettigheder bør sikres via bedre praksis og lovgivning. En inkorporering af Børnekonventionen kan være et skridt i den retning.
Godt og vel syv forslag om at inkorporere Børnekonventionen - forslag typisk støttet af SF, EL, RV og senest også ALT - er med jævne mellemrum blevet forkastet af et resterende flertal i Folketinget.
Vi kan i Børnenes bureau derfor på det kraftigste anbefale, at du tager en snak med dit parti, hvis dit parti tilhører nej-siden.
