For næsten præcis et år siden bevidnede vi, hvordan statsministeren mod forventning legitimerede omskæring af små børn af hensyn til religion.
Så blev borgerforslaget om barn-syg stemt ned af hensyn til den danske arbejdsmarkedsmodel.
Og nu oplever vi, hvordan børn - stik imod statsministerens tidligere standpunkt som beskæftigelsesminister - risikerer tidligere institution af hensyn til ligestilling.
Det er Børnenes bureaus vurdering, at vi står ved en skillevej, hvor det danske samfund bør spørge sig selv, hvor langt nede af listen over hensyn, skal hensynet til barnets tarv befinde sig?
Netop spørgsmålet om barnets tarv har gjort, at vi i Børnenes bureau efter grundige overvejelser valgte at blande os i debatten om øremærket barsel. Dette på trods af at debatten på absurd vis er blevet hijacket til at handle om for/imod ligestilling og tiltro/manglende tiltro til mænds forældreevner - og altså er blevet til en hvepserede, man får lyst til at holde på lang afstand.
Som det fremgår af borgerforslaget, så viser et nyt dansk studie fra Københavns Universitet, at den samlede barsel vil blive forkortet. Herudover viser indikationer fra Norge, at mor ender med at selvfinansiere en stor del. Problemstillingen kan dog formentlig ikke forklares simplere, end vores nuværende statsminister gjorde det tilbage i 2014, da hun skriftlig oplyste Folketinget om, at:
"Regeringen ser en risiko for, at familierne samlet set vil tage mindre orlov sammen med deres børn end idag, hvis en del af retten til forældreorlov med barselsdagpenge øremærkes til faren uden, at der samtidig sker en udvidelse af den samlede forældreorlov med dagpenge" ,jf. nedenfor:
Hovedpinen for regeringen er jo så nu, at med EUs Orlovsdirektiv - ja så er det siden Mette Frederiksens tid som besæftigelsesminister blevet til et ultimativt krav fra EU, at medlemsstater SKAL øremærke en andel til far/medmor. Tilbage står dermed kampen om, hvordan denne øremærkning udformes. Vil økonomiske hensyn få forrang - eller vil regeringen i sidste ende vise hensyn til barnets tarv og forlænge barslen med far/medmors andel og hertilhørende dagpengeret?
I Børnenes bureau gør vi i denne sammenhæng explicit opmærksom på, at ifølge børnekonventionens artikel 3, skal barnets tarv altid være det primære hensyn ved implementering af lovgivning og politikudvikling.
For at citere den konkrete ordlyd i borgerforslaget "vil det tage tid at ændre praksis, så fædre tager længere barsel, tid som vi ikke kan være bekendt at lade danske børn vente på. I de situationer, hvor øremærkning af barsel fører til en vilkårlig adgang til omsorg og trivsel for Danmarks børn, fordi forældrenes mulighed for at tilrettelægge et fleksibelt familieliv fjernes og gøres betinget af den ene parts arbejdsforhold, er lovgivningen i uoverensstemmelse med princippet om barnets tarv."
I Danmark institutionaliserer vi allerede rekordflest børn under 1 år til et presset daginstitutionsområde. En yderligere afkortning af barnets tid med sine forældre er milevidt fra princippet om barnets bedste.
Når lovgiver på et tidspunkt snart skal til at lave de konkrete øremærkningsregler, at det derfor på tide, at det hensyn, der rangerer øvest, det er hensynet til barnets tarv.
Det er vores klare overbevisning, at dersom man reelt ønsker at forbedre ligestillingen, så kunne man med fordel tage udgangspunkt i en af de mange lavthængende frugter; herunder fx Tjenestemandsreformen, en forbedring af daginstitutionsområdet, ret til barn-syg med videre.
Læs mere om ordningen og skriv under på borgerforslaget "Forlæng barslen med fars/medmors øremærkede andel" her: Borgerforslaget
